Det ultimative, naturlige foder til din kat! 
BARF (Biologically appropriate Raw Food) efterligner kattens naturlige føde - alt er råt og ubehandlet.

Med Original Barf er det let at fodre sin kat naturligt - her er ingen fyldstoffer og kunstige tilsætningsstoffer - "what you see is what you get". 
 

Katten er obligat kødæder – dens naturlige kost består primært af animalsk kød og fedt og den har behov for flere essentielle aminosyrer, der kun findes i kød. Katten kan omdanne animalsk protein og fedt til glucose i leveren, og har således ikke behov for kulhydrater i kosten. Da den mangler det enzym i leveren, der kan omdanne store mængder kulhydrater til omsættelig glucose, vil overskydende kulhydrater i foderet omdannes og lagres som fedt. Derfor ser man ofte overvægt som følge af fodring med traditionelt tørfoder (der indeholder fra 40-80% kornbaserede kulhydrater). Overvægt medfører adskillige ”velfærds-sygdomme” hos kat, som fx hjerteproblemer, ledproblemer, sukkersyge og leverlidelser.
 
I naturen æder katten hele sit bytte, pånær galdeblæren. Når man fodrer sin kat med BARF er det derfor vigtigt, at man sammensætter foderet rigtigt, så katten får både kød, ben, brusk og indmad i det rette forhold. Man må aldrig kun give rent kød, og der må ikke gives for meget indmad, især lever. 

 
Foderplanen skal sammensættes således:

80% kød m. ben og brusk
(evt. heraf 5-10% kallun)
10% indmad
10% kødben (hvis disse ikke spise helt skal de ikke tælles med i foderrationen)
Tilsæt vitamin/mineral og Grizzly Lakseolie, og ind i mellem lidt grøntsagsmix
                                             
Katte kan være meget svære at flytte fra tørfoder til BARF! Er du heldig tager det kun få dage, men det kan sagtens tage mange uger! Men det kan lade sig gøre. Husk, at en kat ALDRIG må sultes mere end 24 timer! Start med at indføre 2 daglige måltider, så katten ikke længere har fri adgang til tørfoder. Flyt den evt. først over til vådfoder/dåsemad, som fx ZiwiPeak eller Applaws. Når den spiser det, kan du begynde at blande BARF i dåsemaden. I overgangsperioden kan det være nødvendigt at give små mængder tørfoder for at sikre, at katten i det hele taget får spist noget, men hold det på et absolut minimum. Du vil komme til at smide foder ud i starten, så giv kun meget små mængder af BARF indtil katten får smag for det. Du kan sagtens lade en portion BARF stå fremme til katten et døgns tid, katte spiser ofte små portioner flere gange i døgnet. Du kan også forsøge at blande lidt BARF sammen med tørfoderet.

 
Fordelene ved BARF er indlysende:
katten får en helt naturlig kost uden kunstige tilsætningsstoffer og ufordøjelige ”fyldstoffer”. Den får mulighed for at bruge sine tænder til at flå og gnave med, hvilket giver en bedre tandhygiejne og nedsat risiko for tandsten. BARF er naturligt forebyggende for urinvejssten, både fordi fodring med animalsk protein automatisk giver en urin med lav pH-værdi og fordi det øgede vandindhold i foderet giver en større urinproduktion. BARF forebygger overvægt og alle følgesygdommene heraf, fordi man ikke fylder katten med unaturlige fødeemner som fx majs, ris, hvede (der findes kun få mærker tørfoder på markedet, der slet ikke indeholder korn, fx ZiwiPeak, Orijen og Acana).
 
  SE BARF-SORTIMENTET UNDER "hundefoder" - "Original Barf"
Søgning
Søg