Nu er Orijen endnu bedre! Den nye version hedder "Whole Prey" og betyder, at man nu bruger både kød, brusk og indmad. Derfor er sammensætningen ændret, så animalske produkter nu udgør helt op til de første 18 ingredienser.
Kartoffel er erstattet af røde og grønne linser, som har et endnu lavere glukæmisk indeks samt højere fiberindhold. Dette kan hjælpe med at give en lidt fastere afføring.
"Whole Prey "-tilgangen betyder, at det stort set ikke længere er nødvendig tilsætte ekstra (syntetiske) vitaminer og mineraler til Orijen. Den store mængde frisk kød, indmad og brusk, samt de friske grøntsager/frugter sikrer et naturligt højt indhold af alle nødvendige næringsstoffer, alle i organisk bunden form. Orijen er heller ikke tilsat glucosamin/chondroitin, da de anvendte råvarer giver et naturligt højt indhold i næsten alle varianter.
----------------
Endelig et tørfoder, der er fremstillet efter naturens egen ”opskrift”. Orijen kopierer den kost, hunde ville æde, hvis de levede vildt og skulle finde/jage deres egen føde. Det har derfor et langt højere indhold af kød/animalsk protein end man ser i andre fodermærker. Orijen tager udgangspunkt i, at hunde er KØDÆDERE. Orijen indeholder derfor INGEN kornprodukter og har et meget højt indhold af kød. Alle råvarer er skånsomt varmebehandlet ved lave temperaturer i meget kort tid for at bevare de naturlige næringsstoffer bedst muligt.
Ved at betragte hundens fysiske træk – tænderne og kæbens udformning, tarmkanalens længde og hele fordøjelsesfunktionen ses det, at den hører til de carnivore (kødædende) dyr, og ikke – som nogle hidtil har ment – de omnivore (altædende – som mennesket) dyr.
I naturen spiser vilde hunde(ulve) en diæt bestående overvejende af kød samt forskellige plantedele. De spiser yderst sjældent kornbaseret føde.
Det meste hundefoder indeholder i dag en stor del kornprodukter. Kornprodukter bruges som en billig kulhydratkilde, og fordi man har ment, at hundens foder skal sammensættes næsten som til et menneske, med en vis del kulhydrater.
Det er meget almindeligt – men forkert - at tale om ”proteinforgiftning” når hunde får hudproblemer. Det er højst usandsynligt, at en kødæder skulle kunne ”forgiftes” ved at få for store mængder animalsk protein. Ligeledes har man ment, at ældre hunde og hunde med dårlige nyrer skulle have foder med et ekstra lavt proteinindhold for ikke at overbelaste nyrerne. I begge tilfælde er der ikke tale om, at mængden af protein er synderen – derimod er det kvaliteten af proteinerne, der er afgørende for, om hunden kan tåle et foder. Det har man længe været klar over, når vi taler om foderallergi/ foderintolerance hos hunde, men nye undersøgelser viser også, at hunde med dårlige nyrer faktisk trives bedst på et foder med et højt proteinindhold, når det er protein af god, letfordøjelig kvalitet.
Rigtigt mange hunde reagerer i dag med kløe og hudirritation overfor forskellige kornprodukter. Især hvede, men nu også majs, er højt på listen over kornprodukter, der kan fremkalde allergi. Tænker man på hunden som en ren kødæder er dette måske ikke så mærkeligt. Dens system er slet ikke indstillet til at fordøje de kornbaserede kulhydrater og proteiner.
Lidelser som overvægt og sukkersyge kan også henføres til det høje kulhydratindhold i nutidens hundefoder. Hundens organisme omdanner simpelthen de - for hunden - unødvendige kulhydrater til fedtaflejringer, med overvægt til følge. Det er nok også forklaringen på at flere hunde, trods fodring med både light – og slankefoder, stadig er overvægtige og ikke taber sig. Alle disse ”slanke-produkter” indeholder nemlig stadig store mængder kornbaserede kulhydrater.
Andre hunde reagerer med svingende konsistens af afføringen – fra meget blød til egentlig diarré. Eller de æder deres egen afføring. Også disse problemer kan forklares med indholdet af forskellige kornprodukter i foderet.
