Mille kom første gang i Salon Hundehår i okt. 2010. Da vejede hun ca. 39 kg!! Hun havde i flere år været på forskellige light- og slankeprodukter fra dyrlægen uden resultat - hvis dyrlægen da overhovedet kommenterede at hunden var svært overvægtig! Da hun kom her havde hun netop været hos dyrlægen for at blive steriliseret - heller ikke denne gang blev der kommenteret på overvægten.
Mille kom på BARF (råfoder) og tabte sig ret hurtigt ca. 8 kg (dagsration 500 g, samt en ugentlig fastedag). Herefter gik vægttabet lidt i stå og vi forsøgte os med mindre dagsrationer/flere fastedage. Løsningen blev faste hver anden dag og en foderration på 400 g.
Mille vejer i dec. 2011 ca. 26 kg og er godt på vej mod sin normalvægt på ca. 22 kg - hun er blevet en mere glad og livlig hund efter vægttabet og har fået en langt bedre pels.

Her følger en serie billeder taget hhv. okt. 2010 og dec. 2011:

 

   

 

 

 

Milles ejer, Michael Mortensen, udtaler:
"Vi var nået dertil hvor alt var prøvet og opgivet. Da det var værst vejede Mille 41 kg. Egentlig kom vi i Dyrenes Butik fordi Mille skulle børstes igennem/trimmes i hundesalonen, og jeg må da indrømme at jeg i første omgang blev noget fortørnet da jeg med "store bogstaver" fik besked om at den hund skulle tabe sig omgående!
Vi besluttede dog at gøre forsøget alligevel og er i dag meget glade for den vejledning og hjælp, vi har fået i forbindelse med Milles kur. Alle i butikken har været involveret i "projektet" og har altid været klar med råd, når vi havde brug for det.
Det er som at have fået en stor hvalp i huset igen efter Mille har smidt de mange kilo - hun ligger ikke længere og sover hele dagen og er blevet meget mere aktiv og livsglad. Hun kan igen løbe op ad trapperne.
Det eneste vi gjorde var at følge den kostplan, vi fik fra Dyrenes Butik. Vi var nok temmelig skeptiske i starten - vi havde jo hørt alle løfterne om vægttab mange gange før - og derfor gjorde vi heller intet andet som fx. at øge motions-mængden. Så kunne vi bedre sammenligne resultatet med tidligere forsøg på slankekure. Men denne gang virkede det!
Jeg ved jo godt at den svære overvægt let kunne have kostet Mille adskillige leveår - så nu håber jeg på at få mange gode år med hende fremover.
Jeg kan på det varmeste anbefale BARF-fodring og vejledningen fra Dyrenes Butik"
Søgning
Søg