”PROTEIN-FORGIFTNING”

 

…nok det mest fejlanvendte udtryk der findes – men desværre også MEGET brugt af nogle dyrlæger. Hvorfor ved jeg ikke - måske tror de klienterne er for dumme til at forstå den rigtige forklaring? Det, de som regel mener er, at hunden har fået en type protein, den ikke kan tåle – ikke at den har fået ”for meget” protein. Det drejer sig om kvalitet – ikke kvantitet!

 

Man kan diskutere fra nu og til verdens ende hvilket foder der er bedst – det er umuligt at skabe enighed om dette, da alle producenter sikkert som udgangspunkt i hvert fald mener, at deres foder er ”godt nok” (skal din hund nøjes med det?). Den almindelige forbruger har ingen chance for at vurdere kvaliteten, da de nødvendige oplysninger som regel ikke er tilgængelige.

 

Som hundeejer er det simpleste at bruge alm. sund fornuft og i stedet starte med at spørge: hvad bør en hund egentlig spise? Biologien taler for sig selv:

 

Det kan IKKE diskuteres: hunden ER en kødæder!!

Hele dens anatomi og fysiologi beviser det:

Spidse rovdyrtænder, der er skabt til at flå og skære

Et kæbeled, der ikke kan bevæges fra side til side i tyggebevægelser.

Ingen stivelsesnedbrydende fordøjelsesenzymer i spyttet

Et meget surt miljø i mavesækken (i forhold til altædere)

En meget kort tarm skabt til at nedbryde og optage animalsk protein, men meget dårlig til at nedbryde og optage plantedele.

En lever, der kan omdanne protein til energi (dvs. ringe behov for kulhydrat i kosten)

Den er skabt til at nedlægge et bytte og æde det helt.

 

Hvis hunden – som nogle påstår - var en altæder, skulle den have:

Flade tænder, der kan male og knuse

En kæbe der kan bevæges fra side til side i tyggebevægelser

Enzymer i spyttet, der kan påbegynde nedbrydningen af stivelsesholdige kulhydrater

En lang tarm, der sikrer, at kulhydrater er i tarmen længe nok til at blive nedbrudt og optaget

 

Der er altså INTET der taler for påstanden om, at hunden er altædende, som os mennesker!

 

Derfor er det jo også fuldstændig logisk, at en hund ikke kan få ”for meget protein” (som er det, dyrlægerne i virkeligheden mener med ”proteinforgiftning”). Hvis det var tilfældet, ville det sandelig se skidt ud for verdens vilde hunde, ræve, dingoer og ulve – de ville jo stort set alle få problemer, eftersom de jo lever af det, en kødæder skal leve af: kød, ben, brusk, indmad og fedt! Og de har jo ikke lige adgang til en dyrlæge….

 

Ville du fx give din hest – en ren planteæder – kød? Nej, vel..? Så hvorfor give hunden hestefoder?

 

Flere hundefodermærker på markedet (desværre inklusive nogle af dem, dyrlægerne sælger!) indeholder så lidt kød, at de nærmest er bedst egnet som hamsterfoder.  Man forsøger – som regel af økonomiske hensyn – at erstatte kødprotein med protein fra korn (majs, ris, hvede osv.). Men protein fra korn kan ikke erstatte protein fra kød..

 

Hvad er så det bedste foder til en hund?

Helt ideelt burde vi give hunden en hel kanin, en høne eller et lignende ”byttedyr” at spise – men det er ikke altid helt praktisk

 

Men vi kan forsøge at efterligne hundens naturlige fødeindtag.

 

Det tætteste man kommer naturlig kost er at fodre med BARF (Bones And Raw Food). Her gives forskellige former for kød, kød med brusk og ben, kallun, indmad og kødfulde ben – alt sammen råt. Sammen med dette gives en meget lille mængde grøntsager. Ud over at man her efterligner den naturlige kost, giver det hunden en god mulighed for at bruge sine tænder og dermed holde plak og tandsten nede. En anden fordel er også, at her er der ingen skjulte tilsætnings- eller fyldstoffer – ”what you see is what you get”. Der følges en bestemt månedsplan, så man sikrer, at hunden får den rette mængde af hhv. kød, kallun, indmad og ben i det rigtige forhold. Det lyder måske besværligt, men med fx Original Barf fås BARF i brugervenlige, løsfrosne pakninger, lige til at tø op og servere!

 

Næste skridt ned ad kvalitetsstigen for god hundemad er foderet ZiwiPeak.

ZiwiPeak er stort set BARF, der er hakket og lufttørret i små flager. Det er altså stadig råt, men lige så let som alm. tørfoder at håndtere.

 

Næst efter dette kommer så de forskellige tørfodermærker – og her er der stor forskel på kvalitet!

Med tanker på hunden som kødæder, bør man stille følgende krav til et tørfoder:

 

Højt indhold af kød(og indmad) – kød SKAL være den største del af foderet

Lavt – og helst slet intet - indhold af svært fordøjelige emner som korn (majs, ris, hvede osv.)

 

I hundefoder listes ingredienserne, så det der er mest af står først – men der er mange måder at ”snyde”, så kødet kommer til at stå som første ingrediens uden at det er det, der er mest af i foderet. De nye, gode, kødbaserede fodertyper skriver som regel det %-vise kødindhold (ikke at forveksle med % protein!) på posens forside - så er det jo let at gennemskue for forbrugeren.

 

Det gør de dårligere, kornbaserede fodertyper sjovt nok aldrig. Til gengæld prøver de tit at ”snyde” ved at skrive fx  ”nu med 50% mere kød!” – hvilket jo ikke siger meget om kvaliteten, hvis det oprindelige kødindhold var på 4 %!

 

I skrivende stund findes der flere gode fodermærker med højt indhold af kød(og evt. indmad) og helt uden korn: Orijen, Canidae, Acana(nogle varianter), Petcurean(nogle varianter), Applaws, Fish4Dogs og Taste of The Wild. Foderproducenterne har langt om længe fundet ud af, hvad et godt hundefoder skal laves af, og derfor kommer der flere og flere lignende fodermærker på markedet. Underligt nok er der ingen af de gamle ”store navne” på markedet, der følger trop – selvom de alle i deres brochurer flot udtrykker at ”hunden er en kødæder, og det skal man respektere”, bliver de ved med at fremstille foder, der består af op til 45% majs og ris, og med en meget lille kødandel.

 

 

Anne Mette Mikkelsen, veterinærsygeplejerske

Dyrenes Butik, Ikast

Søgning
Søg