Hvordan man vælger hundefoder

 

Der findes et hav af hundefodermærker på markedet (vistnok ca. 3000 forskellige). Fælles for dem alle er, at de lover ting som : ”glansfuld pels, vitalitet, sundhed” osv. Så hvordan vælger man det rette (=det gode) foder? Her er nogle tips til, hvordan man vurderer de forskellige tørfoder-mærker.

 

For naturligvis er der forskel på kvaliteten af de mange hundefodermærker – det kan ses alene ud fra prisen. Det siger sig selv at dem, der bruger rent kød i stedet for fx slagteaffald (hove, klove, næb, sener osv . - ofte benævnt ”kød-biprodukter) som proteinkilde, har noget større omkostninger på den konto og derfor bliver deres foder også dyrere.

Så første ting man kan gå efter, i sit valg af hundefoder, er altså: prisen.  

Kort sagt, så er INGEN af de billigere mærker(findes typisk i supermarked og på nogle foderstoffer) god kvalitet – jeg vil vove at påstå, at man i mange tilfælde har brugt flere penge på emballagen end på det, der er i posen!

Desværre er der så nogle enkelte mærker, der har udnyttet denne fidus og sat prisen på deres foder meget højt, for at kunden skal tro, at det kvalitetsmæssigt er på højde med de gode fodermærker. Du skal også tage højde for, hvor mange "reklamekroner" du betaler for foderet - ser du ofte reklamer for det pågældende mærke, er det også noget du betaler for, når du køber foderet. Men generelt kan siges: jo højere pris, jo bedre råvarer er der brugt => jo bedre kvalitet er foderet.

Et fingerpeg om prisniveau kan være 35-45 kr./kg for et kvalitetsfoderfoder med høj fordøjelighed (højt kød-indhold og ingen kornprodukter).

 

Det næste man kan se på er indholdet i foderet. Og her mener jeg ikke de ”flotte” udsagn, man typisk finder på forsiden af poserne: ”nu med ekstra kylling”/ ”indeholder sunde rødder og urter” osv.! Et dårligt foder bliver jo ikke godt, fordi det bliver tilsat en enkelt god ingrediens. Det svarer til at sige, at en tallerken med 600 g grøntsager, 2 skiver is og 3 flødeboller er et sundt måltid, fordi der jo er de 600 g grøntsager! Nej, vel….?

Man må læse det, der er skrevet med småt, nemlig ingredienslisten. Lovgivningen kræver, at ingredienser listes i rækkefølge efter faldende mængde – dvs. det der er mest af, skal stå først. Og eftersom hunden jo er en kødæder, bør første ingrediens i et godt hundefoder ALTID være kød.

 

Men også her er der flere ”fælder”! Foderproducenten kan ”snyde” med ingredienslisten  på flere måder.

Den ene måde er at skrive fx ”frisk kylling”. Det lyder jo rigtig sundt og lækkert, ikke? Men frisk kylling indeholder store mængder vand og fedt, og når dette fjernes, bliver den reelle mængde kyllingeprotein i foderet pludselig langt lavere og kødandelen havner langt nede på listen. Står der derimod ”tørret kylling” eller ”kyllingekødmel” som første ingrediens er du på sikker grund.

Den anden måde er at opdele de forskellige anvendte kornprodukter i flere undergrupper: fx ”majs, majsmel, hvede, hvedegluten, rismel” – i stedet for at skrive ”kornprodukter” eller ”majs” samlet. På den måde bliver hver enkelt undergruppe så lille mængdemæssigt, at kød stadig vil stå på førstepladsen, selvom der ikke er ret meget af det i foderet.

 

Langt de fleste hundefodermærker bruger meget store mængder korn. Det er fordi korn er en billig råvare. Men hunden som kødæder har faktisk ikke noget at bruge korn til. Mange gange vil man endda bruge proteiner fra korn i stedet for proteiner af animalsk oprindelse. Så når der fx står 25% protein på posen, kan du ikke engang være sikker på, at det er animalsk protein. En stor del af det kan sagtens være fx hvede- eller majsprotein. Det ville være rigtig rart, og gøre livet lettere for Jer, der skal vælge foder, hvis det blev oplyst, hvor mange % af hver enkelt ingrediens, der var i foderet. Ofte består selv de bedre hundefodermærker af over 45% kornprodukter – og det hænger jo ikke helt sammen med, at hunde er kødædere.

 

Så de %-angivelser på protein, fedt osv., der står på posen, kan egentlig ikke bruges til ret meget, men det er ofte lige præcis det, kunden studerer med størst interesse.

 

Jeg kan kun anbefale, at man rådfører sig med en, hvis ekspertise på området man har tiltro til. En, der er uddannet indenfor området. Alle og enhver kan jo – og gør det også! – sælge hundefoder i dag, og langt størstedelen ved kun det, som sælgeren/grossisten har fortalt dem. Og eftersom alle grossister jo mener(uden at de i øvrigt ved ret meget om foder), at deres foder er det bedste i verden, så vil forhandleren jo kun bringe denne ofte meget begrænsede mængde information videre til kunderne

Fx udtaler mange opdrættere sig med stor autoritet om hundefoder – men jeg beklager at måtte sige, at fordi man har haft med hunde at gøre (og ofte kun en eller to racer) i mange år, bliver man altså ikke ekspert i hundefoder. Man bliver jo heller ikke mekaniker fordi man har haft bil i 15 år! Mange opdrættere vælger foder efter, hvilket firma der kan give dem den mest fordelagtige pris, og selvom de måske nok skeler til kvaliteten (= de kendte mærker), er det ofte det pågældende firmas opdrætterordning, der afgør om de vælger foderet. Og igen havner man i den onde cirkel af manglende viden om foder generelt – hvis ikke opdrætteren selv interesserer sig meget for foder er han/hun afhængig af den viden, konsulenten fra foderfirmaet kan videregive – og den er ofte meget mangelfuld, da mange foderkonsulenter ikke har nogen som helst uddannelsesmæssig baggrund for at arbejde med foder.

 

Heldigvis er de større foderfirmaer dog begyndt at ansætte fx veterinærsygeplejersker og dyrlæger som konsulenter, men jeg har selv mødt foderkonsulenter, som fx tidligere har solgt biler og ikke har nogen som helst viden om det, de kommer med! En konsulents bedste argument for, at jeg skulle tage deres foder ind i butikken var: ”det sælger jo så godt i X-købing”! Andre har prøvet at får deres foder ind i butikken ved at påpege, at ”jeg kunne tjene meget mere på deres foder end på de andre mærker”. Uheldigvis for den slags konsulenter er der kun et kriterium for, at et foder kommer på mine hylder: KVALITET

 

En lille tjek-liste hvis du selv vil forsøge at finde rundt i junglen:

  • Kød skal være første ingrediens
  • Pris
  • Ingen kød-biprodukter (=slagteaffald)
  • Så få kornprodukter som muligt – meget gerne slet ingen korn
  • Ingen korn-biprodukter (= skaller fra korn)
  • Ingen kunstig farve og smag

 

 

Anne Mette Mikkelsen, veterinærsygeplejerske, Dyrenes Butik

 

Søgning
Søg