HVEM SKAL MAN TRO PÅ?

 

 

Jeg håber ikke I gik glip af den fremragende udsendelse "En mand og hans hund" på TV2 Charlie d. 10/8-11....en meget interessant udsendelse om hundens udvikling fra ulv til tamhund.

 

Inden for de første 10 minutter bliver det slået fast, at hund og ulv er mere en 99% genetisk ens.

Tag enhver bog om hundetræning og hundeadfærd, og den bliver indledt med et afsnit om ulven - for vores hunde er jo ulve, blot med modificeret ulve-adfærd. Det er der bred enighed om blandt hundefolk.

 

Men når talen kommer på fodring af hunden - ja, så møder man ofte stor mistro, skepsis og endda advarsler, hvis man også her bruger ulve-sammenligningen. Hvorfor? Genetisk er der ikke større forskel på hund og ulv end der er på fx kinesere og danskere - forskellen findes udelukkende i udseendet, dvs. størrelse, ørernes facon, pelslængde o. lign. Man kan parre ulve med hunde og få forplantningsdygtigt afkom, så tæt beslægtet er de.

 

Rent fysiologisk er der ingen forskel på hund og ulv - deres fordøjelsessystem er opbygget på samme måde. Og hvis ulve har kunnet eksistere og overleve i årtusinder på en kost bestående af hele byttedyr, suppleret med lidt frugt og grønt i magre tider, så er det nok ikke en helt forkert "opskrift" naturen har lavet her. Det er rigtigt, at vilde ulve ikke altid ser velnærede ud, men det skyldes mangel på føde, ikke at det de spiser er dårligt for dem. Ulve lider ikke af tandsten, overvægt, sukkersyge, allergi eller dårlige hofter - alt sammen lidelser, hvor kosten spiller en afgørende rolle.

 

Se på hunden:

Den har  skarpe rovdyrtænder, beregnet til at save/flå dele af byttedyr af. Den har ingen tyggeflader, der kan male og knuse korn. Dens kæbe kan ikke bevæges fra side til side i tyggebevægelser, kun op og ned.

Den har en mavesyre med meget lav pH – for at kunne fordøje kød, brusk og knogler. Den har en elastisk mavesæk og en forholdsvis kort tarm, fordi hovedparten af fordøjelsen sker i mavesækken (i modsætning til mennesket, der har en lille mavesæk og en meget lang tarm – her sker hovedparten af fordøjelsen i tarmen).

Hunden omdanner effektivt protein til energi, derfor trives den på en kødrig kost – i modsætning til mennesket, der bedre kan lave energi fra fedt og kulhydrater

På disse områder adskiller hunden sig ikke fra ulven – det kan godt være, at din hund ikke ligner en ulv på overfladen, men indeni er der ikke den store forskel.

 

Derfor er det logisk at fodre en hund med det, dens vilde slægtning spiser: animalsk føde.

 

Traditionen for at fodre hunde med færdiglavet tørfoder har faktisk kun eksisteret i omkring 40 år i Danmark – før den tid blev hunde typisk fodret med slagteaffald og affald fra køkkenet. Det første tørfoder bestod overvejende af korn tilsat fx okseblod. Altså ikke specielt ernæringsmæssigt korrekt sammensat. Den største del af det tørfoder, der findes på markedet i dag indeholder stadig meget store mængder korn – helt op til 80 %. Selv dyre fodermærker kan sagtens indeholde 40 % kornprodukter og mange af dem er sammensat, så de mere passer til kostrådene for menneskers ernæring. Men hvorfor give hunden korn, når den tydeligvis ikke er skabt til at æde og fordøje det? Ville du give din hest kød, blot fordi du selv spiser det? Læser man brochuren for et af de kendte, store fodermærker står der flot at: "hunden er en kødæder, og det respekterer vi"..... hvorfor indeholder samme foder så kun ca. 20% kød og helt op til 50% kornprodukter?

 

I dag findes der heldigvis tørfoder, der er lavet af det hunden bør spise – nemlig overvejende animalske produkter samt lidt grøntsager/frugt. Problemer med overvægt, dårlig fordøjelse og hudkløe/allergi er noget der ofte følger fodring med meget kornholdigt foder – og det er da klart, at hundens system reagerer negativt på fødeemner, der dybest set er unaturlige og unødvendige for den. En kødæder har brug for de aminosyrer (=byggesten) protein af animalsk oprindelse er sammensat af - derfor kan man ikke bare erstatte animalsk protein med protein fra korn. Hunden vil komme i underskud af vigtige næringsstoffer og det påvirker alle kroppens funktioner.

 

Korn er dog ikke det eneste problem når vi taler om tørfoder. Langt de fleste foderfirmaer benytter sig af underleverandører – dvs. det ”protein” og ”fedt” de bruger i deres foder kommer fra en fabrik, der udvinder produktet gennem en proces, der gennem omfattende kogning fuldstændig ødelægger enhver lighed produktet måtte have til dets oprindelige tilstand. Ydermere kan der være temmelig ubehagelige ting i ”gryden”, når disse ”protein”- og ”fedt”-produkter fremstilles (fx. selvdøde dyr, madaffald incl. emballage!). De seriøse hundefoderproducenter fremstiller selv alle ingredienser af råvarer leveret friske og uforarbejdede til fabrikken.

 

Vil man have fuld kontrol med, hvad man fodrer sin hund med, så bør man vælge at råfodre, det såkaldte BARF (Biologically Appropriate Raw Food). Her er det til at se hvad hunden får at spise, og det er den diæt der ligger tættest på ulvens kost. Man fodrer med råt kød, ben, brusk, indmad og kallun i større eller mindre stykker, efter en plan, så hunden på en måned har spist hvad der svarer til sammensætningen af et helt byttedyr. Råfodring kræver derfor at ejeren har styr på sammensætning af kosten, så kosten ikke bliver for ensidig. Der findes skræk-eksempler på råfodring, fx. når folk kun giver hunden rent kød, men aldrig indmad, knogler og brusk, hvilket naturligvis giver store sundhedsmæssige problemer.

Men gør man det rigtigt er der kun gode ting at sige om BARF - ingen tandsten, bedre pels og pelsfarve, bedre knogleopbygning (amerikanske undersøgelser på mere end 3000 hunde viser, at korrekt BARF-fodrede hvalpe aldrig får hofteledsdysplasi, heller ikke hvalpe efter forældre med svær HD!), og 30% længere levetid end hunde fodret på tørfoder. I det hele taget er hunde, der er fodret med BARF siden fravænning sjældent syge, især er de forskånet for "livsstilssygdomme" som fx. overvægt, sukkersyge og allergi.

 

Jeg hører ofte kommentaren: "Hvem skal man tro på?", når talen falder på fodring. Det er meget simpelt - du behøver ikke at vælge, men blot se på, hvordan naturen gør det. Naturen arbejder ikke ud fra politiske eller økonomiske hensyn, så når en art har levet på en bestemt måde i tusinder af år, er det nok fordi det er den mest hensigtsmæssige.

 

Anne Mette Mikkelsen

Veterinærsygeplejerske

Dyrenes Butik, Ikast

 

 

 

Søgning
Søg